Følgende betingelser for salg, levering, abonnement og drift er gældende mellem bestiller (kunden) og Sy’an (leverandør) i det omfang de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne.

1.0 Tilbud og aftale
1.1 Tilbud er bindende for leverandør i 30 dage fra tilbudsgivning, hvis ikke andet er oplyst.
1.2 Aftale/Bestilling er indgået ved accept af tilbud, og hvis ikke bestiller overfor leverandør har givet udtryk for andet senest 3 dage efter modtaget aftaledokument/faktura.
1.3 Tilbud er betinget af:
– Arbejdsprocesser kan bearbejdes som forudsat i tilbuddet.
– Det af kunden eventuelle fremsendte materiale svarer overens med af leverandør afgivede tilbud.

2.0 Priser og prisregulering
2.1 Alle priser oplyses eksklusiv 25 % moms.
2.2 Alle priser er forbeholdt prisændringer og trykfejl.
2.3 Udover den tilbudte eller aftalte pris er leverandør berettiget til at kræve betaling for (kunden gøres altid opmærksom på dette forudgående):
– Ekstra timeforbrug som følge af mangelfulde eller forkerte anvisninger fra kundens side.
– Ekstra timeforbrug som følge af rekvirede rettelser eller ændringer fra kundens side, der ligger uden for afgivede tilbud.
– Bestilling/Tilkøb af ydelser eller produkter/moduler, der ikke i forvejen indgår i afgivede tilbud.
2.4 Alle priser kan af leverandør prisreguleres efter behov. Prisregulering der medfører prisstigninger skal i særlige tilfælde varsles i god tid. (Se eks. pkt. 7.6 og 7.7)

3.0 Underleverandører
3.1 Leverandør er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføres af en underleverandør.

4.0 Levering
4.1 Levering finder sted ifølge aftale indgået herom.
4.2 Leveringstidspunkt kan fra leverandørs side dog udsættes som følge af forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
– Kundens handlinger eller undladelse.
– De i pkt. 11.1 nævnte omstændigheder.
4.3 Ved sådanne forsinkelser har leverandør ret til at forlænge leveringstiden med levering inden for en fastsat realistisk tidsramme.
4.4 Såfremt der ikke er aftalt et tidspunkt for levering, leveres produktet hurtigst muligt.
4.5 Leveringen regnes for gennemført når det bestilte er bestiller i hænde eller er lagt online.

5.0 Betaling
5.1 Faktura udstedes i alle tilfælde elektronisk og sendes pr. e-mail eller til et EAN-nr.
5.2 Betaling skal forfalde på den dato, der på udstedte faktura angives som sidste betalingsdag. (Standard 3 dage netto)
5.3 Ved manglende betaling fremsendes først en betalingspåmindelse siden et inkassovarsel.
5.4 Der påberegnes et rykkergebyr på kr. 100,- samt et administrationsgebyr på kr. 250,- ekskl. moms pr. fremsendte inkassovarsel.
5.5 Manglende betaling efter 14 dage kan medføre inkassokrav samt øjeblikkelig lukning af alle services og ydelser.

6.0 Afbestilling
6.1 Afbestilling kan fra kundens side kun foretages hvis de i pkt. 1.2 gældende regler er overholdt eller hvis leverandør med tydelighed ikke overholder indgåede aftale om leveringstid og priser.

7.0 Serviceaftaler, abonnement og opsigelse
7.1 Alle serviceaftaler oprettes hvis ikke andet er aftalt som løbende abonnementsaftaler.
7.2 Abonnementer indgås på vilkår beskrevet i tilbud, aftale og faktura.
7.3 Abonnementer tiltrædes ved accept af afgivede tilbud og/eller ved betaling af fremsendte faktura.
7.4 Abonnementer løber i den periode, der fremgår af tilbud samt aftaledokument – typisk 1 el. 12 måneder, og forlænges automatisk med samme varighed, såfremt der fra kundens side ikke foreligger en skriftlig opsigelse.
7.5 Abonnementer skal opsiges skriftligt med 1 måneds varsel før udgangen af indeværende aftaleperiode.
7.6 Priser på eksisterende serviceaftaler, kan af leverandør reguleres efter behov. Prisregulering der medfører en prisstigning skal af leverandør varsles med minimum 1 måned før udgangen af indeværende aftaleperiode.
Prisstigninger påvirker først prisen på den næstkommende aftaleperiode og træder først i kraft ved påbegyndelse heraf.
7.7 Øvrige priser – herunder på SMS-beskeder – kan af leverandør reguleres efter behov. Evt. prisstigninger skal dog varsles inden udgangen af indeværende kalendermåned.

8.0 Ophavsret
8.1 Ophavsretten til de af leverandør udviklede forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. tilhører som udgangspunkt altid leverandør og må ikke videregives til tredjepart uden særlig godkendelse fra leverandørs side.

9.0 Drift
9.1 Backup – Såfremt der ikke er indgået aftale herom, er kunden selv ansvarlig for løbende at tage backup af egne data, Det være sig filer, databaser samt e-mails. Leverandør kan ikke stilles til ansvar for tab af data. Leverandør er uden forudindgået aftale herom ikke forpligtiget til at tage backup af kundens data.

10.0 Fejl og mangler
10.1 Leverandør har ikke ansvar for fejl eller mangler, som kunden ikke skriftligt har rettet henvendelse om inden endt levering.
10.2 Kunden er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte såfremt de i nærværende aftale gældende betingelser fra leverandørs side er overholdt.
10.3 Leverandør hæfter ikke for fejl eller mangler i af kunden evt. fremsendt materiale el. filer.
10.4 Reklamation skal ske senest 7 dage efter endt levering.

11.0 Ansvar
11.1 I tilfælde af forinkelse af levering eller fejl og mangler ved det leverede, har leverandør intet ansvar, hvor forsinkelsen eller fejl/manglen skyldes:
– Servernedbrud eller manglende internetopkobling skyldende fejl fra tjenesteudbyders side.
– Tilfælde af arbejdsstrejker eller konflikter.
– Enhver uforudsigelig omstændighed som leverandør ikke selv er herre over, såsom brand, vandskader, naturkatastrofer, krig, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner og anden lignende force majeure.
11.2 forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 10.1 omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen er underleverandørs forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 10.1 nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
11.3 Leverandør hæfter ikke for driftstab eller tabt avance, andet direkte tab som følge af kundens retsforhold overfor tredjepart el. lign.
11.4 Leverandør har intet ansvar i tilfælde af mangel på ophavsrettigheder på af kunden evt. fremsendt materiale, der ønskes integreret designmæssigt el. lign. Såfremt bestiller ikke opfylder de juridiske krav på dette område kan leverandør på intet tidspunkt inddrages som erstatningsansvarlig.

12.0 Købeloven/Tvist
12.1 Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende betingelser for salg, levering og abonnement. En evt. tvist vedr. aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for retten i Odense og bedømmes efter dansk lov.

Senest opdateret: 15-08-2023
Forrige opdatering: 19-01-2022