Indgået mellem

Dataansvarlig:

    Og

    Databehandler:

    Sy’an
    CVR-nr.: 27394302
    Kongensgade 31 B, 1.
    5000 Odense C
    Tlf.: 66 12 20 60
    E-mail: [email protected]

    Introduktion

    Ved indgåelse eller aktiv brug af en service-aftale hos Sy’an, hvor databehandling er en nødvendig del af aftalen, bekræfter den dataansvarlige med sin accept af nærværende aftale at være juridisk ansvarlig for behandlingen af eventuelle persondata, der behandles i forbindelse med aftalen.

    Sy’an vil efter instruks fra den dataansvarlige behandle persondata efter den på området gældende lovgivning såvel nationalt (databeskyttelsesloven) som inden for EU (GDPR).

    Aftalens ikrafttrædelse, forhold og ophør

    Nærværende aftale knytter sig til den dataansvarliges service-aftale – herefter benævnt “hovedaftalen”.

    Hovedaftalen fremsendes altid som et særskilt bilag.

    Databehandleraftalen træder i kraft ved den dataansvarliges accept heraf og har samme løbetid som hovedaftalen. Aftalerne er indbyrdes afhængige og kan ikke opsiges særskilt.

    Den dataansvarliges rettigheder og forpligtelser

    Den dataansvarlige har som udgangspunkt det juridiske ansvar for, at behandlingen af personoplysninger sker indenfor rammerne af den på området gældende danske lovgivning (databeskyttelsesloven) samt EU’s persondataforordning (GDPR).

    Den dataansvarlige har derfor både de overordnede rettigheder og forpligtelser til at træffe beslutninger om, til hvilke formål og med brug af hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger.

    Den dataansvarlige er som led i nærværende aftale derfor ansvarlig for, at der foreligger hjemmel til den databehandling, som databehandleren instrueres i at foretage.

    Databehandlers rettigheder og forpligtelser

    Sy’an må som databehandler som udgangspunkt kun behandle persondata efter instruks fra den dataansvarlige.

    Sy’an er som databehandler til en hver tid forpligtet til at overholde den på området gældende lovgivning.

    Dette gælder såvel den danske databeskyttelseslov, EU’s persondataforordning (GDPR) samt en hver anden gældende lovgivning, der direkte er pålagt Sy’ans rolle som databehandler.

    Har Sy’an mistanke om forhold, der strider imod den gældende lovgivning er de som databehandlere forpligtede til at handle som en ansvarlig virksomhed ved at underrette den dataansvarlige og/eller de relevante myndigheder derom.

    Anvendelse af underdatabehandlere

    Sy’an har for at kunne leve op til hovedaftalen lov til at benytte underdatabehandlere.

    I de tilfælde hvor det er relevant, er det Sy’ans opgave at indgå databehandleraftaler med disse underdatabehandlere. Dette for at sikre at de også overholder de på området gældende regler for persondatabeskyttelse.

    Fortrolighed

    Det er Sy’an som databehandler pålagt at sikre, at kun personer der aktuelt er autoriserede dertil har adgang til at kunne behandle persondata på vegne af den dataansvarlige.

    Alle personer der har adgang til at behandle persondata på vegne af den dataansvarlige er underlagt tavshedspligt og er instrueret i at behandle alle data strengt fortroligt.

    Datasikkerhed, underretning og ansvar

    Det påhviler Sy’an som databehandler at sørge for at de servere, hvorpå persondata er lagret og behandles, er sikret bedst muligt imod uautoriseret adgang.

    Såfremt Sy’an opdager en sådan uautoriseret adgang – og dermed et brud på persondatasikkerheden – er det Sy’an pålagt uden unødig forsinkelse at underrette den dataansvarlige og/eller de relevante myndigheder derom.

    Sy’an kan ikke holdes ansvarlig for uautoriseret adgang som følge af den dataansvarliges brug af usikre adgangskoder eller i forbindelse med uforsigtighed med opbevaring af samme adgangskoder.

    Det er den dataansvarliges ansvar at sikre, at den adgang den dataansvarlige er blevet tildelt kun udleveres til og benyttes af den dataansvarlige selv eller personer den dataansvarlige har indgået aftale med herom.

    Sletning og/eller returnering af data

    Ved ophør af hovedaftalen forpligtes Sy’an som databehandler til, på opfordring af den dataansvarlige, at slette eller returnere alle persondata – herunder eventuelle kopier – til den dataansvarlige.

    Accept, påbegyndelse af databehandling og ændringer

    Ved accept af databehandleraftalen fremsendes en mail med en kopi af aftalen til såvel den dataansvarlige som til Sy’an.

    Sy’an påbegynder først behandlingen af eventuelle persondata ved accept og dermed indgåelse af nærværende aftale.

    Sy’an forbeholder sig retten til at ændre i nærværende aftale efter behov. I tilfælde af ændringer, skal der indgås ny aftale før behandlingen af eventuelle persondata kan genoptages.

    Senest opdateret: 25-05-2018
    Forrige opdatering: