SMS-priserne i Danmark stiger markant

Når du sender SMS-beskeder fra vores SMS-system S-way, leveres trafikken via vores gateway-udbyder gennem et teleselskab. Det betyder, at det i sidste ende er teleselskaberne, der kontrollerer SMS-priserne på det danske marked, da de er afgørende for, at beskederne leveres til dine modtagere.

Efter mange år uden prisstigninger har de fire store danske teleselskaber med eget netværk (TDC Group, Telenor, Telia og 3 Danmark) besluttet at fordoble SMS-priserne i Danmark med virkning fra 01. juli 2021.

Beslutningen er truffet med politisk opbakning og står tilsyneladende ikke til at ændre. Prisstigningen er desværre helt ude af vores hænder, og påvirker alle udbydere af SMS-trafik i Danmark.

Vi har besluttet ikke at fordoble vores priser, men blot at bevare den samme profit margin som hidtil. Vi har desuden besluttet først at lade vores priser stige pr. 01. august 2021.

Se de nye priser her.

På niveau med de øvrige Nordiske lande

Teleselskaberne forklarer prisstigningen med, at SMS-priserne historisk set har været rekord lave i Danmark sammenlignet med priserne i de øvrige Nordiske lande. Med prisændringen den 01. juli 2021, har de valgt at lade priserne stige til ca. samme niveau som i Sverige, Norge og Finland på én gang i stedet for at justere dem gradvist.

Derfor er resultatet af prisændringen ifølge teleselskaberne ikke, at det bliver dyrt at sende SMS’er i Danmark i forhold til andre lande, men derimod at prisniveauet nu bliver mere ensartet i de nordiske lande.

Kontakt os

Du er meget velkommen til at kontakte os på [email protected] eller 66 12 20 60, hvis du har spørgsmål til prisændringerne.