Kunden
Odense Iværksætterfestival

Odense Iværksætterfestival blev afviklet første gang i 2013 og er siden da blevet afviklet hvert år i forbindelse med Global Entrepreneurship Week.

Det er Odense kommunes Iværksætterservice der, sammen med en række lokale sponsorer og samarbejdspartnere, faciliterer festivalen.

Festivalen består af en hel uge med workshops, events, prisuddelinger og andre iværksætteraktiviteter.

Opgaven
Ny visuel identitet

Odense Iværksætterservice havde frem til 2021 fået udarbejdet grafisk design og markedsføringsmateriale af en række forskellige freelancere.

Det betød, at der manglede en rød tråd i den visuelle kommunikation, hvilket gjorde det svært at opbygge og opretholde en brand bevidsthed hos modtageren.

Ønsket var derfor at få udarbejdet en ny visuel identitet, der appellerede til målgruppen og kunne fastholdes i mange år.

Processen
Idé, grafisk design og formgivning

Efter et par givende møder med Randi fra Odense Iværksætterservice påbegyndtes idégenereringen.

Det hele startede med et logo, som identiteten skulle udspringe fra. Dernæst blev farvepaletten fastlagt og til sidst blev diverse grafiske elementer udarbejdet og brugen heraf på de forskellige kontaktflader eksemplificeret.

Vi havde igennem hele forløbet en god og tæt dialog med Odense Iværksætterservice herunder også med Peter Rekvad, der fungerede som interim marketing manager for hele iværksætterfestivalen.

Løsningen
Sammenhængende brand identitet og kampagnemateriale

Anstrengelserne udmøntede sig i en moderne og udtryksfuld visuel identitet, der skaber sammenhængskraft på tværs af alle kontaktflader.

Den distinkte farvepalette og den moderne typografi tiltrækker øjet og efterlader et indtryk af dynamik og innovation.

Synligheden blev skabt i en kombination mellem digital, offline og outdoor marketing, hvor vi bidrog med den konkrete opsætning af det nødvendige materiale.

Logodesign

O’et i Odense blev hurtigt omdrejningspunktet og endte ud med at blive et symbol for et startsignal.

Typografien er moderne og legende med en variation i skrifttykkelsen, hvilket giver en følelse af dynamik og innovation.

Samlet set formidler logoet en stærk forbindelse til Odense som et knudepunkt for iværksætteri og en festival, der er moderne, energisk og indbydende.

Farvepalette

Farvepaletten fremstår distinkt.
De lyse limegrønnne farver er friske og iøjnefaldende og skal symbolisere vækst og kreativitet.

Farverne kan ligeledes associeres med energi og en frisk start, hvilket er i tråd med festivalens ånd om at inspirere og engagere nye iværksættere.

Offline

Ifm. Iværksæterfestivalen i 2021 blev der, i kampagneøjemed, udarbejdet og produceret forskellige arter af offline-materiale.

Heriblandt en helsideannonce i Fyens Stiftstidende samt GO-CARDS (gratis postkort) som blev distribueret til en række caféer og biografer med relevante placeringer.

Outdoor

I perioden op til samt under hele uge 45 i 2021 var busserne på hele Fyn iklædt Iværksætterfestivalens annoncemateriale.

Med placeringer på bussernes venstre side samt hele bagsiden opnåede man en enorm eksponering, der sammen med de øvrige tiltag og indsatser resulterede i den mest besøgte Iværksætterfestival til dato.

Overvejer du at få lavet noget lignende?

Så book et uforpligtende møde med Morten.
Du bestemmer selv om det skal være online, hos dig eller på vores kontor i Odense.
Morten giver gerne kaffen og kan hjælpe dig med at afstemme dine ønsker og behov, så du er sikret den bedst mulige løsning inden for din budgetramme.

Book møde