Company Dating 2015

Company Dating er et tilbagevendende event, som SDU hvert år afholder på Campustorvet i Odense.

Eventet giver de studerende en unik mulighed for at komme tættere på attraktive lokale, nationale og globale virksomheder, og ikke mindst blive klogere på deres jobmuligheder.

De deltagende virksomheder får både mulighed for at vise sig frem og for at “scoute” nye medarbejdere. Et udvalgt antal studerende får ydermere muligheden for at “speed-date” en repræsentant fra en ønsket virksomhed, hvilket kan vise sig at komme begge parter til gode.

KundeSDUKategoriIdé & Koncept, Design, Reklame, Motion Graphics, VideoÅr2015Linkwww.sdu.dk/companydating

Løsningen

Idé & koncept

For at trække en parallel til et brand og en virkelighed som mange af de studerende kender, valgte vi rent visuelt at forsøge at skabe et univers, som de unge kender fra dating-app’en Tinder, hvor virksomhederne præsenteredes som potentielle dating-partnere.

Der blev dermed udvalgt 6 virksomheder, som med logo og virksomhedsrepræsentant skulle fremhæves i markedsføringen. Hver af de udvalgte virksomheder blev dermed præsenteret som en Tinder-profil.

Logo & slogan

For at skabe den nødvendige genkendelighed i forhold til Tinder, blev det besluttet at benytte en flamme som prik over i’et i Company Dating logoet.

Sloganet “Is it a match?!” er ligeledes lånt fra og er en omskrivning af Tinders “It’s a match!”, der fremkommer når to brugere på Tinder har vist gensidig interesse for hinanden.

Eksekvering af kampagne

SDU’s studerende blev præsenteret for kampagnen igennem følgende kontaktflader:

Storskærme på universiteterne, sociale medier, plakater, bannere, roll-ups, T-shirts og balloner.

Opsamling

På selve dagen for eventet var vi tilstede for at video-optage og foretage interviews. Dette udmøntede sig i en event-video, som både kunne benyttes som en stemningsrapport fra dagen og som indledende markedsføring med henblik på det kommende års event.